12/52 (og noget om Michelle)

Nogen mennesker vil bare altid have en speciel plads i ens hjerte. Michelle er én af dem. Vi har kendt hinanden siden jeg var 17, hvor vi mødte hinanden på efterskolen. Og idag 7 år efter, har vi stadig kontakt. Desværre er hun fra København, så vi ses ikke så ofte. Det gør mig virkelig trist, men jeg er stolt over at vi stadig kan holde sammen efter 7 år med den afstand! 
Tjalfe er så glad for hende, selvom han ikke ser hende så ofte, og kan virkelig huske hende. Jeg har gjort meget ud af at tage billeder af dem sammen når hun var været på besøg, så vi kan tage dem frem og kigge på og snakke om. Hun hænger også på vores galleri-væg og alle de ting gør, at hun på en måde stadig er en del af vores hverdag selvom hun er langt væk. Det er mest i ferier og til hans fødselsdag hun kommer, da hun arbejder meget, men vi tager hvad vi kan få og nyder hvert sekund af hendes selskab. Hun har lige været på besøg og det var virkelig tiltrængt. Denne gang var der nemlig gået udsædvanlig lang tid, siden vi så hende sidst, hele 8 måneder. Helt ulideligt, selvom vi ofte vender verdenssituationen over telefonen og derved stadig har kontakt i mellemtiden. 

Det her billede er så dejligt og hyggeligt. Det kan nemlig godt være lidt for rart at ligge der hos Michelle på sofaen. Så rart at man falder i søvn. Se lige hvor smukke de er.

"A portrait of my child, once a week, every week, in 2014."